Kørebog: alt du skal vide
SAMMENFATNING
En kørebog er virksomhedens vigtigste dokumentation over for Skattestyrelsen ved kontrol af firmabiler, gulpladebiler og skattefri kørselsgodtgørelse. Manuelle kørebøger fungerer, men glemmes, bliver ukorrekte og skaber risiko for beskatning. Elektroniske kørebøger registrerer hver tur automatisk, opfylder Skattestyrelsens krav og sparer 2-4 timers administration per bil per måned. Denne guide gennemgår, hvad en kørebog skal indeholde i 2026, forskellen mellem manuel, digital og elektronisk kørebog, den særlige 60-dages-regel og hvordan I vælger den rigtige løsning til flåden.
Hvad er en kørebog, og hvorfor skal virksomheden have en?
En kørebog er en løbende dokumentation af, hvordan et køretøj bliver brugt både til erhvervsmæssig og privat kørsel. For virksomheder med firmabiler, gulpladebiler eller servicebiler er kørebogen ikke bare et administrativt dokument. Den er selve bevismaterialet, når Skattestyrelsen kontrollerer, at bilerne bruges i overensstemmelse med reglerne.
Skattestyrelsen har fastslået, at der ikke er en generel lovpligt til at føre kørebog, men uden en korrekt ført kørebog bliver det praktisk umuligt at dokumentere erhvervsmæssig kørsel, undgå fri bil-beskatning eller udbetale skattefri kørselsgodtgørelse. I praksis er kørebogen det eneste accepterede bevis ved kontrol.
Hvem skal føre kørebog?
- Virksomheder med firmabiler: for at dokumentere brug og afklare, om fri bil-beskatning finder anvendelse.
- Ejere af gulpladebiler: for at kunne dokumentere ren erhvervsmæssig kørsel og undgå beskatning ved kontrol.
- Virksomheder der udbetaler kørselsgodtgørelse: for at kunne udbetale skattefri kilometerpenge efter statens takster.
- Selvstændige og enkeltmandsvirksomheder: for at anvende 60-dages-reglen og dokumentere erhvervsmæssig kørsel korrekt.
- Servicebiler og yrkeskøretøjer: for at dokumentere brug over for Skattestyrelsen, revisor og kundefakturering.
Manuel, digital eller elektronisk kørebog: hvad passer jer?
Alle tre varianter kan opfylde Skattestyrelsens krav i teorien. Forskellen ligger i, hvad de koster i tid, hvor nøjagtige de bliver og hvilken risiko I løber ved en kontrol.
Manuel kørebog på papir
- Fordele: Ingen løbende omkostning, ingen teknologi at lære, ingen GDPR-håndtering.
- Ulemper: Chaufføren skal huske at udfylde hver tur. I praksis bliver 30-50 procent af turene glemt eller registreret med forkert kilometerstand. Ved kontrol er der høj risiko for, at kørebogen bliver underkendt.
- Passer til: Enkeltkøretøjer med meget disciplineret chauffør eller virksomheder, hvor kontroller er ekstremt sjældne.
Digital kørebog i software
- Fordele: Chaufføren registrerer ture i en app eller browser lige efter kørsel. Data samles i skyen og kan sammenstilles månedligt.
- Ulemper: Chaufføren skal stadig manuelt starte og stoppe logning eller indtaste ture selv. Risikoen for glemte ture består.
- Passer til: Virksomheder med sælgere eller konsulenter, der laver få ture om dagen og er vant til virksomhedsapps.
Elektronisk kørebog med GPS
- Fordele: GPS-enheden registrerer automatisk hver tur med start, stop, distance og rute. Chaufføren klassificerer bare turen som privat eller erhverv med ét tryk. Ingen risiko for glemte ture. Opfylder Skattestyrelsens krav direkte.
- Ulemper: Hardware i bilen kræves. Månedligt abonnement per køretøj. Kræver GDPR-håndtering og information til medarbejderne.
- Passer til: Alle virksomheder med firmabiler, gulpladebiler eller servicebiler, hvor administration skal minimeres og risiko for kontrol undgås.
GSFleet leverer elektronisk kørebog som selvstændigt produkt. Systemet logger hver tur automatisk via GPS-enhed i køretøjet, lader chaufføren klassificere ture som privat eller erhverv med ét tryk i appen og genererer månedsrapporter, der direkte opfylder Skattestyrelsens krav.
Skattestyrelsens krav til kørebog 2026
Skattestyrelsen har ingen generel lovpligt til, at virksomheder skal føre kørebog, men ved kontrol kræves bevis for, hvordan bilerne er blevet brugt. I praksis er kørebogen det eneste bevis, der bliver accepteret.
Oplysninger kørebogen skal indeholde
- Dato for turen
- Bilens kilometerstand ved turens start og slut
- Kørt distance i kilometer
- Turens formål, med tydelig tilknytning til erhverv eller privat
- Besøgte steder, virksomheder eller kontaktpersoner (ikke nødvendigt ved privat kørsel)
- Bilens kilometerstand ved kalenderårets begyndelse og slutning
60-dages-reglen
En helt særlig dansk regel: 60-dages-reglen i ligningslovens § 9 B. Kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen tæller som erhvervsmæssig kørsel i maksimalt 60 dage inden for 12 måneder. Efter 60 dage til samme arbejdsplads regnes kørslen som privat, og skattefri kørselsgodtgørelse kan ikke længere udbetales. Elektronisk kørebog tæller automatisk dagene per arbejdssted, så I ved præcis, hvornår 60-dages-grænsen nås.
Kilometerpenge og kørselsgodtgørelse 2026
For erhvervsmæssig kørsel i egen bil kan arbejdsgiveren udbetale skattefri kørselsgodtgørelse efter Skattestyrelsens takster 2026.
- Indtil 20.000 km årligt: 3,94 kr. pr. km i skattefri kørselsgodtgørelse.
- Over 20.000 km årligt: 2,28 kr. pr. km.
- Cykel, knallert, scooter, el-løbehjul: 0,64 kr. pr. km.
- Betingelse: Kørebog eller kørselsregnskab kræves som dokumentation. Uden dokumentation omklassificeres godtgørelsen som løn.
Afkast på elektronisk kørebog
En elektronisk kørebog betaler sig tilbage på flere måder.
- Administrativ besparelse: Gennemsnitligt 2-4 timer per bil per måned frigøres fra kørebog-administration.
- Undgået fri bil-beskatning: Ved kontrol af firmabiler er en komplet elektronisk kørebog afgørende dokumentation. Uden bevis kan hele beskatningsgrundlaget påføres chaufføren.
- Sikker overholdelse af 60-dages-reglen: Systemet tæller automatisk dagene per arbejdssted, så I aldrig overser grænsen.
- Brændstofbesparelse: 5-15 procent lavere brændstofforbrug gennem indsigt i tomgang, hård kørsel og unødvendige ruter.
- Korrekt kilometerpenge: Virksomheder der udbetaler kørselsgodtgørelse kan altid dokumentere grundlaget.
Sådan vælger I kørebog-system
Fem faktorer at vurdere før I vælger leverandør.
- Skattestyrelsen-kompatibilitet: rapportfunktion, der direkte matcher Skattestyrelsens krav.
- 60-dages-reglen: automatisk tælling af arbejdssteder og dage.
- GDPR og medarbejderinformation: leverandøren skal understøtte jeres GDPR-dokumentation og privatmodus for private ture.
- Integration: mulighed for eksport til lønsystem, økonomisystem og revisor.
- Dansk support: leverandør, der forstår dansk skatteret og kan svare på spørgsmål fra jeres økonomiafdeling.
Ofte stillede spørgsmål om kørebog
Er kørebog lovpligtig i Danmark?
Nej, der er ingen generel lovpligt til at føre kørebog. Men Skattestyrelsen kræver dokumentation for erhvervsmæssig kørsel, og kørebogen er i praksis det eneste bevis, der bliver accepteret ved kontrol.
Hvad sker der, hvis kørebogen er mangelfuld ved kontrol?
Skattestyrelsen kan påføre hele beskatningsgrundlaget på chaufføren og udløse arbejdsgiverafgift. Praksis viser, at en ufuldstændig kørebog ofte er nok til denne konsekvens.
Hvad er 60-dages-reglen?
En dansk skatteregel i ligningslovens § 9 B. Kørsel mellem hjem og samme arbejdsplads tæller som erhvervsmæssig i højst 60 dage inden for 12 måneder. Efter 60 dage bliver kørslen privat.
Hvordan påvirker GDPR kørebog for medarbejdernes køretøjer?
Virksomheden skal informere medarbejderne om GPS-registreringen, have et lovligt grundlag efter GDPR og normalt anonymisere eller pause logning under private ture. Datatilsynet har vejledning for dette.
Hvad er forskellen på kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag?
Kørselsgodtgørelse (kilometerpenge) udbetales af arbejdsgiveren skattefrit for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Kørselsfradrag (befordringsfradrag) er medarbejderens eget skattefradrag for pendling mellem hjem og arbejde. De to kan ikke kombineres for samme kørsel.
Sources:
Se hvordan GSFleet forenkler kørebogen for hele flåden
Bestil en gratis demo på 15 minutter og se, hvordan automatisk kørebog, kørselsgodtgørelse og Skattestyrelsen-tilpassede rapporter samles i ét system.