Videre til indhold Køretiden for yrkeschauffører er reguleret i detaljer af EU-forordning 561/2006. Højst 4,5 timers sammenhængende kørsel, mindst 45 minutters pause, højst 9 timer om dagen. Reglerne kan virke enkle, men praktiske situationer som opdelt pause og udvidet dagskøretid udgør de reelle faldgruber.
Hvad er de grundlæggende regler for køretid?
Køretiden for yrkeschauffører reguleres af EU-forordning 561/2006 og dækker tre niveauer: den sammenhængende kørsel, den daglige køretid og den ugentlige køretid.
Sammenhængende kørsel må være højst 4,5 timer, før der skal holdes pause. Daglig køretid må være højst 9 timer, med mulighed for at forlænge til 10 timer to gange om ugen. Ugentlig køretid må være højst 56 timer, og over en to-ugers periode må den samlede køretid ikke overstige 90 timer.
Alle disse rammer gælder for erhvervsmæssig transport i køretøjer over 3,5 ton samt persontransport med flere end ni siddepladser.
Hvordan fungerer pausen på 45 minutter?
Efter 4,5 timers sammenhængende kørsel skal chaufføren holde en pause på mindst 45 minutter. Denne pause kan opdeles i to dele under bestemte betingelser.
Samlet pause
En samlet pause på mindst 45 minutter kan holdes til enhver tid før de 4,5 timer er passeret. Efter pausen begynder en ny 4,5-timers køreperiode.
Opdelt pause
Pausen kan opdeles i to dele: først en pause på mindst 15 minutter, derefter en pause på mindst 30 minutter, før de 4,5 timers samlede kørsel er passeret. Rækkefølgen er vigtig: den korte pause skal komme før den lange, ikke omvendt.
45-minutters-pause: Den obligatoriske pause efter 4,5 timers sammenhængende kørsel. Kan holdes samlet eller opdelt i en pause på mindst 15 minutter efterfulgt af mindst 30 minutter.
Hvad tæller som pause?
Pausen skal være en periode, hvor chaufføren frit kan disponere over sin tid, og hvor der ikke udføres andet arbejde. Læsning og losning tæller ikke som pause, selv om chaufføren ikke kører.
Chaufføren behøver ikke at forlade køretøjet under pausen, men perioden skal være reel fritid og ikke afbrydes af arbejde. En stopklokke, der udløber, mens chaufføren stadig venter på lossning, tæller ikke som pause, hvis chaufføren fortsat er tilgængelig for arbejdet.
Hvad er de hyppigste faldgruber?
Faldgruberne omkring køretid og pauser er sjældent bevidste overtrædelser, men opstår gennem fejlfortolkning eller mangelfuld dokumentation. Fire mønstre gentager sig.
- Opdelt pause i forkert rækkefølge. Den korte del på mindst 15 minutter skal komme før den lange på mindst 30 minutter. Omvendt rækkefølge opfylder ikke kravet.
- Udvidet dagskøretid mere end to gange om ugen. Køretid på 10 timer er tilladt højst to gange om ugen, mellem to ugentlige hviletider. Tre eller flere gange er en overtrædelse.
- Pause under lossning. Ventetid ved læsseramper tæller ikke som pause, hvis chaufføren er tilgængelig for arbejdet. En egentlig pause skal være reel fritid.
- Manglende registrering af aktivitet. Andet arbejde uden for køretiden, for eksempel læsning eller papirarbejde, skal registreres korrekt i takografen. Ellers kan det se ud som pause, som ikke er reel.
Hvad er 5-procents toleranceslipset?
I dansk praksis anvendes en tolerancegrænse på 5 procent for både daglig og ugentlig køretid. Det betyder, at en køretid på 9 timer og 26 minutter eller 10 timer og 29 minutter ikke sanktioneres, selv om den overskrider grænsen. Toleransen er dog en tolerans, ikke en ret, og bør ikke planlægges ind i driften.
Færdselsstyrelsens praksis er, at overskridelser inden for toleransen ikke medfører bødeforelæg, men overskridelser derover behandles efter takstblad.
Fra regelsæt til realtidsovervågning
Reglerne kan virke enkle, men i praksis er de svære at holde styr på uden systemstøtte. GSFleets takografløsning viser i realtid, hvor længe hver chauffør har kørt sammenhængende, hvornår pausen skal holdes, og om den er blevet holdt korrekt. Systemet varsler, når en chauffør nærmer sig grænserne, så driften kan justeres, før overtrædelser opstår. Bødeforelæg for administrative fejl kan undgås, når systemet aldrig glemmer.
Læs videre
Relaterede sider i samme indholdsnetværk:
- Takograf: alt om systemet, reglerne og fjernaflæsningen
- Køre- og hviletid: sådan fungerer regelsættet i praksis
- Chaufførkort i praksis: brug og fejlfinding
Ofte stillede spørgsmål
Hvor længe må en yrkeschauffør køre i træk?
Højst 4,5 timers sammenhængende kørsel, før der skal holdes mindst 45 minutters pause.
Kan pausen opdeles?
Ja. Pausen på 45 minutter kan opdeles i en pause på mindst 15 minutter efterfulgt af mindst 30 minutter, før de 4,5 timers samlede kørsel er passeret.
Hvor lang må den daglige køretid være?
Højst 9 timer om dagen, med mulighed for at forlænge til 10 timer to gange om ugen.
Tæller ventetid ved læsning som pause?
Nej. Pausen skal være reel fritid, hvor chaufføren frit kan disponere over sin tid og ikke udfører andet arbejde.
Hvad koster overtrædelser af køretid- og pausereglerne?
Bøderne for overtrædelser er baseret på Rigsadvokatens takstblad og opdateres hver periode. For brud på køre- og hviletidsreglerne starter bødeforelæggene ved 1 500 kroner og kan hurtigt løbe op ved gentagelse eller grovere overtrædelser. Manglende eller manipuleret fartskriver koster 5 000 kroner plus 1 klip i kørekortet.
Ved en vejkontrol foretaget af politiet gennemgås takografdata fra de seneste 28 dage direkte fra takografen og chaufførens førerkort. Ved en virksomhedskontrol foretaget af Færdselsstyrelsen hos vognmandsvirksomheden gennemgås en større mængde takografdata over en længere periode, sammen med virksomhedens arbejdstidsdokumentation og transportplaner.
Ved grove eller gentagne overtrædelser kan vognmandsvirksomhedens transportlicens tilbagekaldes af Færdselsstyrelsen. Det er en alvorlig konsekvens, men ikke almindelig ved førstegangsovertrædelser. Færdselsstyrelsens praksis er som regel at give påbud og bødeforelæg først, med henblik på at få virksomheden til at forbedre driften.
Vil du se, hvordan det fungerer i praksis?
Book en gratis demo, så viser vi, hvordan GSFleets takografløsning holder styr på køretid og pauser for hele flåden. Vi tilpasser demoen efter, hvordan din virksomhed er bygget op.
