SAMMENFATNING
Køletransport af fødevarer i Danmark styres af fødevareloven, EU’s hygiejneforordninger og EU-forordningen om temperaturkontrol ved transport af dybfrosne fødevarer, med Fødevarestyrelsen som tilsynsmyndighed. Kølevarer skal holdes ved højst +5 °C, frostvarer ved -18 °C eller koldere, og ved transport af dybfrost er godkendt måleudstyr et krav. Denne side gennemgår, hvilke krav der gælder for forskellige varegrupper, hvordan samlæsning og omladning påvirker temperaturen, og hvordan du dokumenterer transporten på en måde, der holder ved kontrolbesøg.
Hvilke regler gælder for køletransport af fødevarer?
Transport af fødevarer er fødevarevirksomhed og omfattes af fødevareloven på samme måde som produktion, opbevaring og salg. EU’s hygiejneforordning 852/2004 kræver, at transportmidlerne er egnede til at holde temperaturkravene for de varer, der transporteres, og at virksomheden arbejder efter HACCP-principperne. For animalske fødevarer kommer forordning 853/2004 dertil, med særlige temperaturkrav gennem distributionskæden. Fødevarestyrelsen anfører i sin vejledning, at transportører, der kører med fødevarer, skal udføre egenkontrol og udarbejde en skriftlig risikoanalyse.
For dybfrosne fødevarer stiller EU-forordningen om temperaturkontrol de mest konkrete krav til transport. Dybfrosne varer skal holdes ved -18 °C eller koldere i hele varen, transportmidlet skal have godkendt måleudstyr, der registrerer temperaturen, og ved lokal distribution tillades en kortvarig stigning på højst 3 °C.
Køletransport
Transport af fødevarer eller andre varer i temperaturkontrolleret lastrum, hvor temperaturen holdes inden for det interval, varen kræver. Omfatter både kølede varer (som hovedregel højst +5 °C) og frosne varer (-18 °C eller koldere).
Temperaturkrav per varegruppe
Kravene varierer mellem varegrupper, og det er almindeligt, at én og samme transport indeholder gods med forskellige krav.
• Frostvarer -18 °C eller koldere i hele varen. Godkendt måleudstyr til temperaturregistrering er påkrævet under transport. Kortvarig stigning på højst 3 °C tillades ved lokal distribution.
• Kød, fisk og andre animalske kølevarer Højst +5 °C, medmindre varen er mærket lavere. Centralpakket hakket kød højst +2 °C. For kød fra slagteri gælder særlige krav til kernetemperatur i forordning 853/2004.
• Mejeriprodukter og æg Efter pakkens mærkning, som hovedregel højst +5 °C for letfordærvelige produkter.
• Færdigretter og forarbejdede kølevarer Højst +5 °C, eller den temperatur producenten har mærket varen med.
• Frugt og grøntsager Efter producentens anvisning, ofte mellem +4 og +12 °C. Visse vegetabilier tager skade af for lav temperatur, så samlæsning med kølevarer kræver omtanke.
Samlæsning, omladning og de svære momenter
Det er sjældent under selve kørslen, at temperaturen går galt. Risikoen ligger i momenterne rundt om.
Samlæsning af varer med forskellige temperaturkrav i samme lastrum kræver enten flerzonet køretøj, eller at én varegruppe accepterer den andens temperatur. Frostvarer i et kølerum tør op, kølevarer i et fryserum fryser. Omladning på terminal betyder, at godset står i stuetemperatur, til næste bil er læsset. Aflæsning hos flere modtagere på samme rute betyder, at dørene åbnes mange gange, og godset forrest får varm luft hver gang. Ingen af disse situationer kan ses i en måling ved læsning og en ved levering.
GSFleets temperaturkontrol måler kontinuerligt flere steder i lastrummet og alarmerer chaufføren, når temperaturen overskrider grænsen, uanset om det sker under kørsel, ved aflæsning eller på terminal. Slutrapporten per transport viser hele kurven og bliver grundlag i egenkontrollen og ved reklamationer. Løsningen findes som kablede sensorer til kølebiler og køletrailere, trådløse sensorer ved godset og batteridrevet enhed, der følger forsendelsen.
Dokumentation, der holder ved kontrolbesøg
Reglerne kræver godkendt måleudstyr for dybfrost og at temperaturen kan dokumenteres for kølevarer. Fødevarestyrelsen anfører, at temperaturen under transport skal overvåges som del af egenkontrollen. I praksis betyder det, at dokumentationen skal være koblet til den konkrete transport, kunne findes ved et kontrolbesøg og vise temperaturen over tid, ikke bare på to tidspunkter.
1. Kobl temperaturdata til transportens identitet: køretøj, dato, rute og kunde.
2. Gem hele kurven, ikke kun start- og slutværdi. Det er kurven, der viser, om noget er sket imellem.
3. Dokumenter grænseværdier per varetype, og hvad der blev gjort ved eventuelle alarmer.
4. Sørg for, at modtageren kan få adgang til de samme data ved levering, som fælles leveringsbevis.
5. Kalibrer sensorerne, og gem kalibreringsdokumentationen. Ved kontrolbesøg er det ikke nok, at sensoren viser en værdi, den skal vise den rigtige værdi.
Modtagerens kontrol ved varemodtagelse
Fødevarestyrelsens eksempel på egenkontrol angiver, at leveringstemperaturen skal kontrolleres ved hver varemodtagelse: kølevarer højst +5 °C, centralpakket hakket kød +2 °C og frostvarer -18 °C eller koldere. Færdigpakkede fødevarer, der har været opbevaret ved for høj temperatur, må ikke sælges. En transportør, der kan vise en komplet temperaturkurve ved levering, gør modtagerens kontrol enklere og mindsker risikoen for tvist om, hvad der skete undervejs.
Læs videre
Gå i dybden med specifikke dele af temperaturovervågning:
• Temperaturovervågning i transport: oversigt
• Kølekæden: regler, ansvar og hvor den oftest brydes
• Temperaturlogger til transport: hvad du bør kræve
• Temperaturovervågning af lægemidler efter GDP
• Egenkontrol og HACCP: temperaturovervågning i transport
Ofte stillede spørgsmål om køletransport af fødevarer
Må jeg samlæsse kølevarer og frostvarer?
Kun hvis køretøjet har separate temperaturzoner, eller hvis varerne er pakket, så frostvarer ikke tør op, og kølevarer ikke fryser i løbet af transporten. Den tilladte stigning på 3 °C for dybfrost ved lokal distribution giver lidt margen, men vurder altid ud fra den konkrete transport.
Hvad sker der, hvis køleaggregatet svigter under transport?
Chaufføren skal opdage det hurtigt, og godset skal vurderes ud fra, hvor længe det har ligget uden for grænseværdien. Med kontinuerlig overvågning går alarmen, når temperaturen begynder at stige, og kurven viser præcis, hvor længe afvigelsen varede. Uden overvågning opdages det ofte først ved levering.
Skal kølebilen være ATP-godkendt?
ATP-aftalen gælder international transport af letfordærvelige fødevarer og stiller krav til køretøjets isolering og kølekapacitet. Danmark er tilsluttet ATP, og for internationale transporter er ATP-klassificering et krav. For indenlandsk transport er det ikke lovpligtigt, men mange kunder kræver det. Tjek, hvad dine aftaler siger.
Hvem har ansvaret, hvis varen er for varm ved levering?
Transportøren har ansvar for temperaturen i lastrummet under transporten. Modtageren skal kontrollere temperaturen ved varemodtagelse. Hvis varen var for varm allerede ved læsning, ligger ansvaret hos afsenderen. Temperaturhistorik fra læsning til levering er det, der afgør, hvor afvigelsen opstod.
Hvor ofte skal temperaturen kontrolleres under transport?
For dybfrost kræver reglerne måleudstyr, der registrerer temperaturen. For kølevarer angiver reglerne ikke et interval, men Fødevarestyrelsen anfører, at temperaturen under transport skal overvåges. I praksis erstatter kontinuerlig overvågning behovet for manuelle kontroller undervejs og giver dokumentation, som manuelle kontroller ikke giver.